om halfdanskerne            cd udgivelser             koncertkalender            kontakt            presse/billeder        videoklip         start

 
OM HALFDANSKERNE


H
alfdanskerne består af kontrabassisten Rasmus Vennevold og de to musikalske entertainere og sangere Lars Grand og Mads Westfall på harmonika og guitar.

Trioen optræder med et musikalsk og morsomt show baseret på viser af Benny Andersen og Halfdan Rasmussen, og repertoiret indeholder desuden sange af andre musikalske digtere som Frank Jæger og Piet Hein.

I det underholdende og vellydende show kan du både opleve trioens personlige versioner af klassikere som ”Svantes lykkelige dag”, ”Noget om helte” og ”Go nu nat”, og blive mindet om lidt sjældnere fortolkede højdepunkter i den danske viseskat.

På album nr. 2 tager Halfdanskerne endnu dybere fat i materialet og præsenterer sange som "Udsigt i kikkert", "Noget om drankervejr", "Hilsen til forårssolen" m. fl.

De tre fyre er alle professionelle musikere med en stærk udstråling, og har fundet sammen om en fælles passion for Halfdanske og Benny´ske viser med stærke tekster, gode historier og lækre harmonier.
 

YDERLIGERE INFO




Navnet HALFDANSKERNE opstod allerede ved første møde i orkesteret og henviser selvfølgelig til Halfdan Rasmussen!

Halfdanskerne holder til i Københavnsområdet, men spiller i hele Danmark.



 

 

 
UDTALELSER

- At opleve mine egne såvel som Halfdans sange i en opdateret, forynget fremførelse af Halfdanskerne var en formidabel oplevelse, så jeg må på det bestemteste anbefale alle interesserede at engagere Halfdanskerne til en live-koncert!

Benny Andersen
Digter, forfatter & komponist



- Tusind tak for jeres engagerede, musikalske show på en mørk november aften! I var/er smaddergode og levede helt op til forventningerne! Lige fra I trådte ind ad døren! Mange af publikummerne (lånerne) har været forbi og sagt det samme: TAK for i går! Hvor var det en dejlig aften!


Kirsten Nielsen
Fredensborg Bibliotek

 

- I Grøndals Musikcafe havde jeg fornøjelsen af at høre Halfdanskerne, som på en fremragende og meget musikalsk måde fremførte og fortolkede viser af Halfdan Rasmussen og Benny Andersen. Der var fulde huse, publikums bifald var spontant, og klapsalverne ville næsten ingen ende tage.

Birgit H. Andersen


- I Landbyrådet i Gundsømagle har vi ofte gjort brug af Halfdanskernes musikalske talenter.  Og alle gange har de optrådt med en formidabel energi og et kæmpe engagement. De er altid i godt humør og emmer af spilleglæde.


Palle Gram
Gundsømagle Landsbyråd